Modstands rolle i robust forandring

2014-10-10-Robust forandring - modstand

af Camilla Simonsen
På NDROs femte netværksmøde sættes der fokus på modstand mod forandring. Er det et sundhedstegn eller et sygdomstegn? Er det virkeligt noget man skal slås med, eller er det blot en social konstruktion, som man skal bruge så lidt tid på som muligt? Netværket graver ned under begrebet modstand, og ser på den enkeltes motivation, og hvad der skal til for at acceptere nye ting for den enkelte.

Netværksmødet finder sted den 7. november, kl. 9-16. Det foregår i lokale 44.3.40 (hus 44, 3. etage, rum 40), hvor det 4. netværksmøde også fandt sted – se evt. oversigt over RUC her.

Tilmelding skal ske senest 1/11 inden kl. 12.

Officiel invitation, program og link til tilmelding kan findes her: Netværksmøde 5: Hvilken rolle spiller modstand

Læs mere om vores netværk her: www.dht.ruc.dk/ndro

NDRO-workshop på DDLA Konference i december
Udover at være klar med indbydelsen til næste netværksmøde, har NDRO også meldt en workshop ind på ledelseskonferencen DDLA 2014 på RUC den 1.-2. december. Temaet for ledelseskonferencen er ’Meningsskabelse, tillid og frihed’.

Derfor: Kunne det være noget for dig, læser, at sætte fokus på sammenhænge mellem robusthed, mening og tillid i en workshop i december?

Styregruppen skriver: ”Vi har 1½ time til vores rådighed, og indholdet skal vi først til at designe nu. Vi vil meget gerne forme indholdet sammen med nogle af jer, som er aktive i netværket. Hvis du derfor synes, at det kunne være interessant at sætte fokus på tillid og meningsskabelse i forhold til robuste organisationsforandringer, så skriv straks til Steen ElsborgJohn Damm Scheuer eller Peter Hagedorn-Rasmussen. Så kan vi arbejde videre derfra”.

*Læs mere om workshoppen her: Workshop på DDLA Konference 2014
*Du kan læse mere om konferencen her: DDLA konference 2014
Det skulle stadig være muligt at tilmelde sig konferencen.

Sorry, the comment form is closed at this time.