Patientoverførsel og Kompetenceopbygning i Effektdrevet Optimering

Region Sjælland, Roskilde Universitet og Københavns Universitet har etableret et nyt forskningsprojekt, der skal  forske i optimering af patientoverførsler og kompetenceopbygning hos hospitalets klinikere.

Det nye projekt skal indledes i efteråret 2014 og forventes afsluttet i foråret 2016.

Region Sjælland, Roskilde Universitet og Københavns Universitet har siden 2005 haft et vellykket samarbejde omkring effekt- og bruger-drevet metode til optimering af kliniske arbejdsgange. Samarbejdet har gennem årene givet flere projekter, hvor der er blevet udviklet og eksperimenteret med den effektdrevne it-udviklingsmetode. Der er blandt andet eksperimenteret med implementering af det elektroniske overblikstavlesystem, og pilotimplementering af den elektroniske patient journal (EPJ) på Nykøbing Falster Sygehus.

De elektroniske overblikstavler er blevet udviklet og implementeret i samarbejde med softwareleverandør Imatis i Norge, og er blevet en ubetinget it-succes, idet overblikstavlerne er indført på samtlige afdelinger på Nykøbing Falster Sygehus, og systemet er efterspurgt af regionens øvrige sygehuse. Nykøbing Falster Sygehus frembyder derfor en enestående mulighed for den videre forskning med den effekt-drevne metode.

Patientoverførsel og kompetenceopbygning i den effekterne metode er udpegede på workshops afholdt med deltagelse af sygehusets klinikere til at være de højest prioriterede ønsker for den videre udvikling, og er derfor valgt som fokus for det nye projekt.

Den effektdrevne metode

Kort forklaret består effekt-drevet optimering som metode af tre hovedelementer:

  1. Specifikation af effekter: Klinikere definerer og beskriver de effekter, som de ønsker opnået via brugen af f.eks. de elektroniske overblikstavler.
  2. Realisering af effekter: Arbejdsgange og it systemer designes og implementeres til at realisere de ønskede effekter.
  3. Formativ evaluering af effekter: Via effektmåling foretages en vurdering af hvorvidt de specificerede effekter er opnået.
Iterativ effekt-optimering. Hertzum & Simonsen (2011)

Iterativ effekt-optimering: Hertzum & Simonsen (2011)

Metoden kan anvendes iterativt, eller cirkulært, idet resultatet af den afsluttende evaluering kan bruges som udgangspunkt for at revidere effektspecifikationen eller direkte som udgangspunkt for en ændret realisering af effekter, efterfulgt af en ny formativ evaluering, osv. Ved at gentage effekt-optimeringsprocessen i flere omgange forbedres effekt-optimeringens endelige resultat.

Formålet er kompetenceopbygning hos brugerne

I lignende, tidligere projekter, har det alene været forskere, der har udført effekt-optimeringen med input fra klinikere. Det nye projekt adskiller sig derved fra de tidligere projekter på en afgørende måde ved at inddrage klinikere i den konkrete udførelse af effekt-optimering med det sigte at oplære dem i effekt-optimeringens metode i forbindelse med kliniske arbejdsgange. Denne form for kompetenceopbygning skal føre til en situation hvor klinikere i højere grad kan effekt-optimere kliniske processer med minimal hjælp fra forskerne.

I første omgang bliver processen med patientoverførsel effekt-optimeret, men på sigt, vil andre kliniske arbejdsgange der understøttes af andre sundhedssystemer, ikke mindst den kommende sundheds platform EPIC også blive behandlet. Projektet skal ses som overordnet til andre kommende projekter som Outreach, Flaskehalse og belastningsbarometre og Mobil understøttelse af elektroniske overblikstavler.

Projektdeltagere

Flere oplysninger om projektet

Projektbeskrivelse.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *