For få husejere får tjekket for radon

Foto: Flickr

Foto: Flickr

Alt for mange husejere ignorerer at, de burde installere radonmålere i deres hjem, skriver Politiken i en nylig artikel. Dette er selvom der har kørt en landsdækkende kampagne, hvor mere end 115.000 danskere har været inde på hjemmesiden radonfrithjem.dk, har kun 3.500 bestilt en radon måling.

Lennie Clausen, som er programchef fra Realdania og ansvarlig for kampagnen er overrasket over, at så få har reageret, “Vi er meget tilfredse med de 115.000 besøgende på hjemmesiden. Men vi havde håbet, at flere ville reagere og bestille målingsudstyr. Måske skyldes det lave tal, at folk ikke kan overskue visheden. Det er jo ubehagelig viden at få, hvis det viser sig, at der er højt radonindhold i ens hjem”. 

Netop visheden om, at der kan gemme sig en usynlig dræber i kælderen, kan afholde husejerne fra at gøre noget ved situationen. Det mener DHT forsker og leder af Dansk Nudging Netværk Pelle Guldborg Hansen“Det, der sker rent psykologisk i sådan en situation, er, at man selvsaboterer informationen. Man benægter eksistensen af problemet og undgår at finde ud af mere for at skåne sig selv”. Det kan sammenlignes med at hvis man føler sig dårlig tilpas, men ikke søger læge, fordi man ikke kan overskue eller magte konsekvenserne, fortæller han.

Pelle Guldborg Hansen peger desuden på at den lave tilslutning til radonmålingen blandt husejerne  skyldes at det ikke er naturligt for os mennesker at handle på usynlige farer. “Vi mennesker er lavet til at reagere på farer, vi kan lugte, se og høre. Vi bliver bange for tigere, spiser ikke ildelugtende råddent kød, og vi reagerer, hvis folk skriger. Men usynlige farer rammer os ikke, og derfor gør vi ikke så meget ved en radontrussel”, fortæller han.

Sundhedsstyrelsen anslår, at omkring 350.000 huse i Danmark har for højt radonniveau. Jo længere tid, en person opholder sig et hus, hvor der er radon i luften, desto større er risikoen for at udvikle lungekræft. De vurderer, at det typisk tager mellem 10 og 40 år, fra påvirkningen er begyndt, til lungekræften måske konstateres.

Pelle Guldborg Hansen er enig i at tidsperspektivet er en vigtig faktor, når man skal forholde sig til radon. “Vi har det med at fokusere på det, der har konsekvenser nu og her. Ting i fremtiden bekymrer vi os ikke om på samme måde. Det fremtidige jeg vægtes ikke så tungt som nutiden”, udtaler han.

Læs den fulde artikel fra Politiken her.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *