Tjek af personlige oplysninger er det offentliges nye våben mod snyd

Det offentlige massekontrollerer i stigende grad personlige oplysninger for at undgå snyd og fejl, det skriver Ugebrevet A4 i en ny artikel. I en analyse af Datatilsynets fortegnelse foretaget af Ugebrevet A4, viser at Datatilsynet siden 2006 har givet 1.333 tilladelser til løbende at anvende borgeres personlige oplysninger til kontrol.

En tilladelse giver de offentlige myndigheder adgang til at anvende personlige oplysninger, og kan dække alle borgere i en kommune eller alle landets kontanthjælpsmodtagere. For bedre at kunne føre kontrol, må det offentlige krydse oplysninger i registre om alt fra sociale problemer, helbredsoplysninger, seksuelle forhold, etnicitet, bopæl mm.

Myndighederne har fra 2006 til januar 2016 fået 1333 tilladelser af Datatilsynet til at kontrollere danskerne ved at bruge personlige oplysninger i registre. Særligt kommuner har mange tilladelser. For eksempel har Vallensbæk, Brønderslev, Frederiksberg, Furesø, Gladsaxe og Herning Kommuner mere end 15 tilladelser hver til at kontrollere borgernes oplysninger. Skat og Udbetaling Danmark har brede beføjelser til at samkøre registre. Graf fra Ugebrevet A4

Myndighederne har fra 2006 til januar 2016 fået 1333 tilladelser af Datatilsynet til at kontrollere danskerne ved at bruge personlige oplysninger i registre. Særligt kommuner har mange tilladelser. For eksempel har Vallensbæk, Brønderslev, Frederiksberg, Furesø, Gladsaxe og Herning Kommuner mere end 15 tilladelser hver til at kontrollere borgernes oplysninger. Skat og Udbetaling Danmark har brede beføjelser til at samkøre registre. Graf fra Ugebrevet A4

Datatilsynet er enige i at flere personlige informationer bruges til kontrol, hvilket bl.a. hænger sammen med at Folketinget i de senere år har godkendt, at offentlige myndigheder krydstjekker flere oplysninger. “Det er på mode at samkøre registre. Det er måske blevet teknisk lettere at samkøre oplysningerne end tidligere, og det kan derfor være, at myndighederne bruger muligheden mere”, siger Jesper Husmer Vang, specialkonsulent i Datatilsynet.

Danmark er sammen med de skandinaviske lande et af de steder, hvor det er nemmest at krydstjekke oplysninger om borgerne. Det skyldes CPR-nummeret, der blev indført i 1968. Gennem tiden bliver stadig flere oplysninger koblet sammen, forklarer Niels Christian Juul, DHT forsker og lektor på Datalogi på RUC, Roskilde Universitet. “Forholdet skrider. Tidligere måtte data kun bruges til det formål, de var indsamlet til. Nu har vi besluttet, at man gerne må samkøre ting”, udtaler han. Hvorvidt man syntes om udviklingen eller ej, hænger dybest set sammen med, hvordan man ser staten, fortæller han; “Hvis man synes, samfundet er venligt, og staten vil det gode, synes man, det er i orden. Hvis man mener, at staten er et onde, skal der være mindre registrering”, fastslår Niels Christian Juul og peger på, at amerikanerne er meget mere skeptiske, når det kommer til indsamling af personlige data.

Læs den fulde artikel fra Ugebrevet A4 her.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *