FabLab går forrest med betonprint i Danmark

(Foto: Fablab RUC)

(Foto: Fablab RUC)

Som mange der har været forbi FabLab på RUC sikkert har lagt mærke til, står der en stor gitterkonstruktion der nærmest ligner en koncertscene. Dette er én af de to forsøg med betonprintere der befinder sig i Danmark, skriver Ingeniøren i en ny artikel. I udlandet har teknologien været benyttet af forskere og virksomheder i flere år, men uden at det endnu har fået sit store gennembrud.

Teknologisk Institut har, med en ny resultatkontrakt fået til opgave at undersøge hvordan teknologien kan komme danske virksomheder til gavn. “Vores intention er ikke at begynde ved Adam og Eva. Vores udgangspunkt er, at vi vil forsøge at lave ‘add ons’ til den eksisterende teknologi – eksempelvis omkring dyse- og materialeteknologien. Man kender principperne for, hvordan man kan variere betonens egenskaber, men hvordan man får det til at fungere i praksis, er ikke så let at finde ud af” fortæller teamleder Lars Nyholm Thrane.

Dette kan specialkonsulent, Nicolas Padfield fra FabLab og DHT nikke genkendende til, “Det er relativt nemt at printe med beton. Men det er svært at undgå, at det splatter ud. Man er eksempelvis nødt til at justere betonens hærdetid efter, hvor stort et objekt, man er i gang med at printe. Hvis det hærder for hurtigt, kan du ikke få lagene til at binde på hinanden, og hvis det hærder for langsomt, splatter det ud under vægten af de næste lag”.

Klik her for at læse den fulde artikel fra Ingeniøren.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *