Københavnere har taget “Giv et praj” ordningen til sig

Val150330Vigerslev_Alle_vejtraeer

Flere og flere borgere i København anvender muligheden for at give kommunen besked om et hul i vejen eller en slukket lygtepæl gennem app’en “Giv et praj KBH” og hjemmesiden giveetpraj.dk. Det viser en analyse som Valby Bladet har lavet over alle praj givet til Københavns kommune.

Det er især på de store veje at der bliver givet praj om fejl og mangler. Med 265 praj er Frederikssundvej den vej der sidste år blev indgivet flest fejl og mangler. Amagerbrogade og Nørrebrogade indtager anden- og tredjepladsen, med henholdsvis 137 og 135 praj. DHT forsker Jonas Larsen, der er professor i mobilitet og byliv, fortæller: “Flere folk bruger de store veje, derfor er der flere folk til at give et praj”.

At det netop er disse tre veje der er bliver givet flest praj om, hænger sammen med at det er nogle af de længste veje i København forklarer Centerchef i Center for Trafik og Byliv i Københavns kommune, Steffen Rasmussen, og at der dermed også er større risiko for at der opstår fejl. Der blev i alt givet 13.182 praj sidste år, frem til den 3. december, hvilket næsten er en fordobling i forhold til 2013. “Stigningen hænger sammen med, at flere og flere kender muligheden for at give et praj”, fortæller Steffen Rasmussen og pointerer, at kommunen er glade for at borgerne har taget ordningen til sig.

Du kan læse hele artiklen her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *