Farverige lyssætninger lyser byens facader op

Facaderne på ikoniske bygninger rundt omkring i verden har fået en ny funktion. Berlingske har for nyligt udgivet en artikel om dette fænomen som kaldes “mapping”. Med “mapping” er det muligt at oplyse facaden i trikolorens farver som man eksempelvis så efter terrorangrebet i Paris i november på for eksempel Operahuset i Sydney og National Gallery på Trafalgar Square i London, eller at vise 3D projektioner af truede dyrearter som man kunne se oplyse Peterskirken i Rom.

 

Amerikanske Obscura Digital oplyste Peterskirken i Rom med planetens truede dyrearter. Showet er lavet i samarbejde med folkene bag TV-dokumentaren »Racing Extiction« og havde Pavens velsignelse. Foto: Reuters/Stefano Rellandini

Amerikanske Obscura Digital oplyste Peterskirken i Rom med planetens truede dyrearter. Showet er lavet i samarbejde med folkene bag TV-dokumentaren »Racing Extiction« og havde Pavens velsignelse. Foto: Reuters/Stefano Rellandini

Dette farverige fænomen kan også opleves i Danmark, hvor eksempelvis søjlerne under Langebro er blevet forvandlet til en lysoplevelse af lyskunstner Jesper Konghaug, hvor lyset bølger i takt med lyden fra trafikken på broen.

Lyset under Langebro er koblet til broens lyd og bølger i takt med lyden fra trafikken. Foto: Københavns Kommune

Lyset under Langebro er koblet til broens lyd og bølger i takt med lyden fra trafikken. Foto: Københavns Kommune

De opsigtsvækkende lyssætninger i Danmark er et brud med en stilren tradition i dansk byplanlægning, mener DHT forsker Kristine Samson der forsker i bystudier og urbanitet. “Vi har helst villet lade arkitekturen tale for sig selv. Men nu er vores by ikke bare en arkitektonisk, fysisk by længere. Det er også blevet en oplevelsesby, hvor vi begynder at tænke nogle sanselige kvaliteter ind i den måde, vi planlægger byen på. Og her bruger vi mange forskellige æstetiske udtryksformer, hvor lys absolut er en af dem. Lyset er med til at skabe en særlig byidentitet”, fortæller hun. Til trods for fremgangen i lyssætningen er vi danskere dog stadig mere tilbageholdende end man eksempelvis oplever i Paris, New York og Rom. Dette mener Kristine Samson skyldes vores traditioner som værner om enkeltheden og den nøgterne, funktionelle arkitektur. “Den modernistiske, rene stil ligger i den arkitektoniske praksis, men også som en kulturel norm hos os skandinaver. Vi bryder os ikke om alt for mange symboler og bling bling. Vi skal gerne være ensfarvede og stilrene. Og det gør også, at vi sidder med nogle lidt mørkere byer i forhold til, hvad vi ser i udlandet”. Dette er Mikkel Bille, der har forsket lyskultur på RUC enig i; “Der er en modvilje mod den slags lys i Danmark. For mange vil der være en idé om, at det er en form for tivolisering, der er alt for amerikansk og kitsch,« siger han og påpeger, at vi også har en tendens til hellere at ville oplyse store arealer til gavn for mange mennesker frem for at fokusere på enkelte æstetiske bygninger”, fortæller han.

Til trods for dette brud med traditionen er Kristine Samson dog ikke i tvivl om at vi kommer til at opleve at lys vil fylde mere i byrummet i København. “Jeg tror i den grad, vi kommer til at arbejde meget mere med lys i byrummet, men jeg tror også, der er grænser for, hvor langt vi nogensinde kommer til at gå i en dansk kontekst”, siger RUC-forskeren og konkluderer, at vi nok aldrig vil se en totalt teatralsk lys-æstetik i Danmark. “Men jeg kan også godt se pointer i at holde fast i vores stilrene tankegang. For hvis man begynder at gøre det, man gør i alle andre byer, kommer vi jo også til at ligne hinanden alle sammen”.

Tolkien-fortolkning på Nationalmuseet ved Kulturnatten 2015. Foto: Sattrup & Høst

Tolkien-fortolkning på Nationalmuseet ved Kulturnatten 2015. Foto: Sattrup & Høst

Læs den fulde artikel her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *