Antallet af ansøgninger om julehjælp sætter rekord – igen

Julehjælp

Antallet af ansøgninger om julehjælp forventes i år at sætte ny rekord, skriver Kristeligt Dagblad efter at have talt med adskillige frivillige organisationer. Frelsens Hær, som er den frivillige organisation der har været bannerførere for at tilbyde julehjælp, har i det seneste 10 år med få undtagelser oplevet en årlig rekordsættende stigning i antallet af ansøgere. De høje bunker af ansøgninger er også velkendt hos andre frivillige organisationer der tilbyder julehjælpen.


Ansøgningskurven er parallelt med udviklingen i samfundet

Informationschefen i Frelsens Hær, Lars Lydholm, forklarer at antallet ansøgere afspejler antallet af familier der lever i fattigdom, og afviser at de har lempet på kravene til at modtage julehjælpen.
”Udviklingen kører helt parallelt med udviklingen i samfundet. Og vi forventer allerede nu at sætte rekord igen i år. Jeg kender godt til spekulationerne om, at vi slækker på kravene, og at folk søger to, tre eller fire pakker for at skrabe til sig. Virkeligheden er, at kravene er mindst lige så skrappe, som de altid har været, og at en del ansøgere faktisk opgiver den ekstra pakke, hvis de får bevilget to,” siger Lars Lydholm til Kristeligt Dagblad.
Både Røde Kors og Dansk Folkehjælp kan tilslutte sig til udmeldingen fra Frelsens Hær og udtrykker at den vedvarende stigning er bekymrende.
”Vi har konstateret, at indsamlingskurven og ansøgningskurven for længst er vokset fra hinanden. Vi kan kun hjælpe omkring 30 procent af dem, der søger, så vi vælger de rigeste af de fattigste fra, siger generalsekretæren, Klaus Nørlem, fra Dansk Folkehjæp til Kristeligt Dagblad.

 

DHT-forskeren John Andersen giver ret i organisationernes analyse og forklarer, at selvom fattigdomsredegørelsen fra 2015 viser et fald i børnefattigdom, er det ikke ensbetydende med, at det fald rent faktisk kunne mærkes hjemme i de økonomisk trængte stuer, skriver Kristeligt Dagblad. Det skyldes blandt andet at fattigdomsredegørelsen er baseret på en periode, hvor en række økonomiske stramninger endnu ikke er trådt i kraft. Desuden inkluderer redegørelsen ikke kortvarige fattigdom, da den dækker de personer, der i minimum 3 år har levet med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten.


”Dermed så man bort fra den fattigdom, som kan komme og gå, men som jo kan ramme ikke mindst børnefamilier lige så hårdt, og som netop sættes på spidsen og bliver tydelig i højtider. Når vi ved, at boligpriserne ikke mindst i byerne er steget voldsomt, er det ikke svært at regne ud, at der ikke skal meget til at vælte et budget og få akut brug for en julekurv for at få enderne til bare tilnærmelsesvis at mødes,” siger John Andersen til Kristeligt Dagblad.

Du kan læse hele artiklen fra Kristelig Dagblad her

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *