Robotter – ‘Til døden os skiller’ på HumTek

Af Roligen T. Thirstrup

Foto: FabLab

Foto: FabLab

En usædvanlig industrirobot af træ var en af de teknologier nysgerrige unge fra ungdomsuddannelserne kunne se, både på HumTek og FabLab i forbindelse med RUCs åbent hus arrangement den 6. Maj.

På de forskellige bacheloruddannelser har man i en længere periode bestræbt sig på at udarbejde et spændende program, der på dagen kulminerede i præsentationer, forelæsninger og rundture i RUCs bygninger. I bygning 04, der huser både HumTek og FabLab, stod både frivillige studerende, vejledere, forskere og andre teknologi guruer klar til at byde de interesserede unge velkommen.

 

Fra forelæsning til bevægende robotter

Imellem informationsmængden om studiestruktur, fagligt indhold og studiemiljø kunne de unge få en smagsprøve på en forelæsning på HumTek. I programmet stod lektor Søren Riis for at skulle fortælle om teknologiens betydning i det moderne samfund under en tankevækkende titel ’Til døden os skiller – livet med teknologi i det 21. Århundrede’. Det filosofiske indslag af Søren Riis på HumTek blev suppleret med en fremvisning af FabLabs seneste stolthed, en bæredygtig industrirobot. De nysgerrige unge skulle selvfølgelig indvies i de teknologiske udviklingsmuligheder de får hos FabLab, hvor der bl.a. er mulighed for at konstruere programstyrede prototyper.

Foto: FabLab

Foto: FabLab

Schack Lindemann der er teknologi guru på FabLab var en af de personer, der har været med til forberedelserne på FabLab. Han forklarer at FabLabs seneste robot er en revolutionerende innovation, da hele robotten dvs. konstruktionen, tegninger, metoder og software er open source. Af de grunde bliver robotten billigere at fremstille, hvilket også vakte begejstring blandt de 40 – 50 unge der var forbi HumTek og FabLab den 6. Maj.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *