Videoer fra DDLA 2014

2014-12-23-video fra DDLA

af Camilla Simonsen
Som nævnt tidligere her på bloggen var en del af vores DHT-forskere med på Det Danske Ledelsesakademis konference DDLA 2014 her i starten af december. Nu kan jer, der ikke var med, se en del af konferencen her på bloggen, og jer, der var med, kan gense en række af konferencens præsentationer.

Konferencens åbning og første key note præsentation
Flemming Poulfelt, professor fra CBS, byder velkommen og giver ordet videre til Margit Neisig fra planlægningskomiteen på RUC, der præsenterer konferencens program. Herefter gives ordet til konferencens første key note speakere, professor Lars Fuglsang & Lektor MSO Søren Jagd fra RUC, der taler om ”Forskning i tillidsbaseret ledelse og innovation gennem bricolage – state of the art”.

 

 

Rektor Hanne Leth Andersen: ledelse af lærende mennesker
Konferencens anden key note præsentation af vores rektor på RUC, Hanne Leth Andersen, omkring ledelse af lærende mennesker i praksis og teori. Margit Neisig introducerer.

 

 

Kompleksteori, meningsdannelse og ledelse   
HR udviklingschef Kim Lech Fischer fra Region Sjælland fremlægger og diskuterer sin bog ”Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer – en kritisk bog om ledelse af bevægelse – i bevægelse”, der er udgivet i 2011. Præsentationen diskuteres herefter af innovationschef Anne-Mette Digmann fra Region Midtjylland og professor Flemming Poulfelt fra CBS under ledelse af ordstyrer lektor Søren Voxted, SDU.

 

 

Universitets-virksomhed samarbejde
Paneldebat indledt af professor Jon Sundbo omkring universiteternes nye rolle og de problemer, det medfører. Der bliver diskuteret, hvad der er godt og hvad der er skidt for forskere og virksomheder, og om klynger er den bedste måde at organisere samarbejdet på. Paneldeltagere i diskussionen er udover Jon Sundbo prodekan for videnudveksling Torben Damgaard fra SDU, direktør Jane Wickmann fra Teknologisk Institut og servicedirektør Svend Lassen fra ABB. Ordstyreren er viceinstitutleder på CBIT, RUC, Jens Friis Jensen.

 

 

Ledelse af organisationens sociale kapital
Konferencens tredje keynote præsentation af professor MSO Peter Hasle fra AAU.

 

 

Tillidsbaseret ledelse i Socialforvaltningen i København
Konferencens fjerde keynote præsentation af administrerende direktør Anette Laigaard fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *