Et forsvar for den ærlige nysgerrighed

2014-10-10-Curiosity - foto Morguefile.com

af Camilla Simonsen
DHT-forsker Anita Mac skrev i juli en kronik i Information, omkring hvordan mange unge studerende i dag vælger strategier for deres uddannelser med mere blik på 12-taller, end på deres egne interesser – og hvorfor det kort sagt ikke er i nogens interesse. Kronikken er skrevet som svar til gymnasieeleven Anna Torp-Pedersen, der i en tidligere kronik i Information beskrev, hvordan det er at tænke: ”Kun hvis jeg får 12, er jeg god nok”.

Hele Anita Macs kronik kan læses eller genlæses på Informations hjemmeside her: Det perfekte helvede

Det går ud over den mentale fleksibilitet
Jagten på 12-taller og i det hele taget et perfekt liv, som mange (studerende) stræber efter, går ud over den mentale fleksibilitet, og det er dét, der er det værste: ”Evnen til at spænde over flertydighed, turde se ind i sprækkerne og vove at træde ved siden af mainstream, til at tage fejl, kan ikke rummes i det perfekte helvede,” skriver Anita Mac blandt andet.

Anna Torp-Pedersens kronik, der gik forud for Det perfekte helvede, handler blandt andet om supermødre, stræbere eller overacheivers og manglende arbejdsglæde. Hun sammenligner det, ’12-talspigerne’ føler, de skal leve op til, med at løbe et uendeligt maraton. Og beskriver, hvordan faren for depression i hendes erfaring kan kædes sammen med en uheldig samfundstendens.

Når grænserne for overskudslivet strækkes og til sidst brister, knækker filmen. Som før nævnt har livet i overhalingsbanen konsekvenser som stress og depression. Det er et udtryk for, at lykken ikke er afhængig af 12-taller, pænt tøj og ekstrem orden,” skriver Anna Torp-Pedersen.

Ikke mindst i uddannelsessammenhængen er denne observation vigtig. Hvor mange gulerødder eller piske, man end bruger for at få unge til at studere det, samfundet mest har brug for – og uanset hvilke kriterier, man evaluerer dem efter – må det stadig være vigtigt, at sjælen ikke forsvinder, om man så må sige.

Sfumato og curiositá
I kronikken bruger Anita Mac forfatteren Michael Gelbs begreber sfumato og curiositá til at give et nærmere bud på, hvad det er, der mangler i ”perfekthedskulturen”:

Sfumato handler om at kunne dyrke flertydighed, paradokser og ambivalens. Altså dette, at det menneskelige liv og samfund rummer og udvikler sig gennem de brudflader, der hele tiden opstår, og som kalder på vores curiositá, vores nysgerrighed,” skriver hun.

Og så er det perfekte jo faktisk også lidt kedeligt. Som Anita Mac også skriver i kronikken, har hun ”aldrig læst en roman, der viser det perfekte liv litterær interesse.”

Vi skal have noget bevægelse. Frem og tilbage; lidt den forkerte vej, og så den rigtige vej igen. Som RUCs eget motto siger: In tranquillo mors – in fluctu vita. I stilheden døden, i strømmen livet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *