Transportøkonomi: Lastbiler under Femern Bælt?

2014-06-27-truck-morguefile

Photo: Morguefile.com.

af Camilla Simonsen
Danske vognmænd vil vende ryggen til Femern Tunnelen, hvis Scandlines går i priskrig på Femern Bælt, når den faste forbindelse åbner i 2021, skriver Børsen Online i en nylig artikel og forklarer at ”flere trafikeksperter påpeger, at Femern A/S har undervurderet truslen fra færgerne”. Artiklen er en af en række artikler i mediet, der sætter fokus på økonomien omkring tunnel-projektet.

Læs også: Forsker: Derfor har færgen en fremtid

I den forbindelse er vores DHT forsker Per Homann Jespersen citeret for at “Scandlines vil kunne tilpasse sine priser og sit produktionsapparat til den nye situation og skabe en bæredygtig forretning“.

Cheferne går efter den billigste rute
I artiklen siger både Simon H. Galsgaard, direktør i transportfirmaet DSV Road A/S, og topchef for vognmandsvirksomheden Kim Johansen, der opererer mere end 600 lastbiler og trailere ud af Danmark, at de er klar til at vælge færgen, hvis det kan betale sig.

Hvis prisen er konkurrencedygtig, vil vi være lydhøre. Vores kunder forventer, at vi vælger den vej til Tyskland, som giver de laveste priser,” siger stifter og topchef Kim Johansen.

Tidsgevinsten ved at vælge tunnelen i stedet for færgen er dog ikke fuldstændig ligegyldig, især hvis det drejer sig om relativt korte distancer som f.eks. fra Midtsjælland til Nordtyskland.

Lastbiler under Femern?
Finansdirektør i Femerns A/S Allan Christensen vil i artiklen ikke svare på, om Femern er parat til at sænke priserne for at klare sig i konkurrencen med færgerne. Han slår dog fast, at tunnelen samlet set vil være konkurrencedygtig, og at projektet er baseret på en sund økonomi.

Hvis vi vil vide nærmere, hvordan det hele kommer til at foregå, bliver vi nok nødt til at vente og se. Hvis du har abonnement på Børsen eller Børsen Online kan du dog logge ind og læse hele artiklen om emnet på Børsen Online her: ”Priskrig lokker lastbiler ud af dyr tunnel

Læs også
*Femern-krig kan spolere tunnels økonomi (Børsen Online)
*Forsker: Derfor har færgen en fremtid (Børsen Online)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *