Øget robusthed gennem oversættelse?

2014-06-06-øget robusthed gennem oversættelse

af Peter Hagedorn-Rasmussen

’Jeg forstår ikke hvor vores arbejdsplads er på vej hen med den nye strategi!!!?!’
Har du mon nogensinde stillet dig selv dette spørgsmål? Eller hørt dine kolleger stille spørgsmålet på din arbejdsplads!? Det er der mange der har. Og hvis der er mange der stiller sig selv dette spørgsmål, når der introduceres en ny strategi i virksomheden, så er I nok ikke på vej mod en robust organisationsforandring.

Problemet er, at det budskab som strategiens forfattere (ledelsen) ønsker at sende, opfattes anderledes af modtagerne. Det giver simpelthen ikke mening, i den sammenhæng hvori det modtages. Eller det giver måske endda en ’forkert mening’ som gør, at modtagerne handler helt anderledes end ønsket. Der er simpelthen et forståelsesproblem. Og forståelsesproblemet skyldes et oversættelsesproblem. Strategien bliver simpelthen ikke oversat godt nok.

Dette var et centralt budskab i Søren Obed Madsens oplæg. Og dét blev helt sikkert forstået af os der deltog på seminaret. Også selvom forskellige deltagere oversatte – og derfor modtog – budskabet forskelligt.

Dagen kredsede om de problemer, der kan opstå når strategier og ’styringsteknologier’ som lean, kvalitetsledelse, performance management osv skal ud og virke i den praktiske virkelighed i vores virksomheder og på vores arbejdspladser. Som forsker ved CBS har Søren Obed Madsen blandt andet forsket i lederen som oversætter, og udgivet en ph.d. afhandling af samme navn. Søren Obed Madsen peger på, hvor vigtigt det er, at tage oversættelsesprocesserne alvorligt, erkende dem og gøre en dyd ud af, at foretage oversættelser, der øger muligheden for, at det som modtages, er tættere på det som er afsendernes intention.

Modtagerens virkelighed betyder noget!
Jeg bider mærke i, at der er klare paralleller til en velbeskrevet udfordring inden for såvel kommunikation som læring. Den gode gamle kanyleteori, hvor et budskab kan overføres og injiceres direkte fra afsender til modtager, virker simpelthen ikke. Eller tankpasserpædagogikken, hvor underviseren kan hælde sin ’objektive’ viden på eleven, så eleven er blevet lige præcis det stykke viden klogere… Sådan spiller det bare ikke i praksis. Men meget kommunikation og læring hviler dog stadig på disse antagelser og præmisser. Om det er mangel på erkendelse, manglende ideer til nye former at kommunikere på og skabe læringsrum med, en træghed i vores omstilling som undervisere og kommunikationsfolk, kan jeg desværre ikke svare på. Formentlig er det lidt af hvert.

Jeg kan heller ikke svare på, hvor mange virksomheder, der ikke lykkes med at skabe robuste organisationsforandringer, netop fordi de ikke tager konsekvensen af disse erkendelser. Men mine forskningsmæssige erfaringer og mødet med for eksempel mange erhvervsaktive masterstuderende, peger på at det er et reelt problem. Rigtig mange forandringer i virksomheder igangsættes fordi man praktiserer styringsteknologier, værktøjer og ’objektiv’ viden uden at oversætte det til den nye sammenhæng, hvori det rettelig skal virke. Når vi praktiserer Lean må vi tage højde for, at ’værdi’ er noget ganske forskelligt i henholdsvis en kunstnerisk virksomhed, en produktionsvirksomhed, en finansvirksomhed eller en offentlig virksomhed. Derfor er en værdikæde også ganske forskellig i de forskellige kontekster. Og derfor er ’spild’ og det som giver værdi, også meget forskellige ting i de forskellige organisatoriske sammenhænge.

Oversættelse synes at være en dyd, hvis vi skal skabe robuste organisationsforandringer.

Socialpolitiske udfordringer
Sådan er det også med socialpolitiske udfordringer. Der er en fantasillion af medarbejdere rundt omkring i verden, som bestræber sig på at skabe højest mulig kvalitet for deres brugere. Det gør de ved at praktisere et næsten lige så stort antal metoder og praksisser. Hvordan kan man berige denne mængde af praksisser, så det samles op i form af viden, som andre kan lade sig inspirere ad? Det er en opgave, som Socialstyrelsen stræber efter at løse.

I Socialstyrelsen arbejder de efter at opnå kendskab til de bedst mulige behandlingsformer og -tiltag på givne socialpolitiske områder: Evidensbaseret viden er et must for at kunne opnå den højest mulige kvalitet og effektivitet i behandlingsmetoderne rundt omkring i Danmark. Og evidensbaseret viden præsenteres i sin natur, som viden, der kan løsrives og overføres til nye institutioner og dermed kontekster. Med review og udforskning tilvejebringes denne viden. Men det er ikke nok i sig selv. For der skal bygges bro fra den evidensbaserede viden og ud til praksis. Den evidensbaserede viden skal overføres. Og det er en udfordring, som Socialstyrelsen også forsøger at inddrage. Charlotte Holmer Kaufmanas, som også har skrevet masterafhandling på RUC om oversættelsesteori i praksis, sætter spot på de udfordringer, når hun i sit arbejde i Socialstyrelsen præsenterer behovet for at implementere og overføre den evidensbaserede viden, som er blevet ’opsamlet’ og dokumenteret.

I praksis foregår oversættelsen dog først og fremmest lokalt, når institutioner og arbejdspladser, skal arbejde med de introducerede evidensbaserede værktøjer. I de lokale processer, er det vigtigt, at modtagerne gør værktøjerne til sine. At de sørger for at skabe rum for oversættelse og tilpasning, sådan så værktøjerne kommer til at give mening i de konkrete arbejdspraksisser. Det er vigtigt, at værktøjerne ikke forbliver fremmede og meningsforstyrrende. Hvis det sker, vil der være risiko for at kvaliteten i ydelsen jo går den direkte modsat vej af, hvad intentionen var – nemlig nedad.

Oversættelse – mellem teori og praksis
Netværket var en inspirerende dag. Jeg fik indtrykket af at oversættelse er et lidt teoretisk begreb som i første ombæring udfordrer os, når vi skal forbinde det til vores daglige praksis. Men jeg oplevede også, at de udfordringer som oversættelsesperspektivet sætter ord på, har stor praktisk relevans. Det oplevede jeg, når vi ’oversatte’ det til vores hverdag i grupper. Og da vi senere på dagen samlede op på dagen med spørgsmålet: Hvilken rolle spiller oversættelse for robust organisationsforandring? Et par bud fra os, der deltog, lød nemlig
·    Forudsætning! Selve kanalen.
·    Essentielt! Skaber forståelse – mening – motivation. Skaber robusthed, når det er godt!
·    Den kan udgøre limen i, at alle parter når målene i organisationsforandringen.
·    Oversættelse er helt central! Skaber mening.
·    Evnen til at sikre sammenhængskraft.

Og med den afslutning ser jeg frem til, at vi på næste netværksmøde i august går mere i dybden omkring den praktiske betydning af oversættelse.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *