Digitalt post-kaos – anden del

Jesper Berger 3 (1)

Jesper Bull Berger, der sammen med Kim Normann Andersen står for undersøgelsen om digital kommunikation i det offentlige.

af Camilla Simonsen

Anden del af Jesper Bull Berger og Kim Normann Andersens rapport omkring digital kommunikation i det offentlige er nu at finde online.

Rapporten sammenfatter hovedresultater for styrelser og statslige organisationer fra en undersøgelse gennemført i sommeren 2013 om besvarelse af e-mail og digital post i den statslige, regionale og kommunale sektor.

Den digitale post roder
Undersøgelsen viser et meget heterogent – rodet – billede af den offentlige sektor. Under halvdelen af myndighederne svarer på begge spørgsmål i en mail med to spørgsmål. Kommunerne er lidt bedre end staten til at besvare e-mails, i staten er det hele hver fjerde mail, der ikke bliver besvaret. Samlet set er det fire ud af fem myndigheder, der svarer på e-mail.

Langt værre ser det dog ud med digital post. Kun godt halvdelen af kommunerne svarer på digital post mens alle regionerne svarer på digital post. Og for staten er det endnu værre. Ingen af ministerierne svarer på digital post, og kun hver femte af styrelserne svarer på digital post. Efter en dag havde 80 % af myndighederne besvaret e-mailen, men kun 40 % havde besvaret digital post.

Manglende postkasser og styrelser, der ikke eksisterer
Et overraskende resultat i rapporten er, at myndighederne klarer sig dårligere end 2010 hvor en tilsvarende undersøgelse om e-mail svartider blev gennemført. En række af de statslige styrelser og institutioner har slet ikke en digital postkasse, og andre rapporterer om forsendelsesproblemer.

46 styrelser og statslige institutioner har slet ikke oprettet en postkasse til digital post, selv om dette var pligtigt for offentlige myndigheder for tre år siden. Omvendt finder rapporten en række styrelser i digital post, der ikke længere eksisterer.

Digital Post adskiller sig på et væsentligt område fra almindelig e-mail
Undersøgelsen har vist, at Digital Post på et væsentligt område afviger fra vores almindelige opfattelse af e-mails. Det er muligt for myndighederne at ændre navn på afsender og modtager af historiske meddelelser. Hvis en styrelse skifter navn, bliver lagt sammen med en anden styrelse eller bliver til to styrelser, så kan borgeren risikere, at han ikke længere kan finde sin historiske meddelelse under navnet på den styrelse, han oprindeligt sendte meddelelsen til eller modtog meddelelsen fra.

Digital post til og fra domstole og politikredse kan ikke nødvendigvis identificeres
Alle domstole er oprettet som enheder under Domstolene i Danmark, ligesom alle politikredse er oprettet under Rigspolitiet. Dette betyder uheldigvis, at Digital Post sendt til en domstol vil fremstå som om den er sendt til ”Danmarks Domstole” og ikke til den konkrete domstol. Dette gør sig også gældende for den enkelte politikreds, der vil fremstå med ”Rigspolitiet” som modtager. Man kan således ikke kontrollere, at man har sendt til den rigtige offentlige myndighed. Tilsvarende gælder når (hvis?) man får svar fra den pågældende myndighed – her vil afsenderen ikke fremgå i indbakken, men sandsynligvis i svarteksten.
Læs mere om rapporten eller download den i fuld længde her: ”Digital kommunikation med den offentlige sektor: Styrelser og statslige institutioner”.

Se også ”Bjarne Corydon undskylder Digital Post-kaos” og ” Digital kommunikation i det offentlige: Svar og svartider”.

 

One Comment to "Digitalt post-kaos – anden del"

  1. […] eller genlæs også: *Digital kommunikation i det offentlige: Svar og svartider *Digitalt post-kaos – anden del *Bjarne Corydon undskylder Digital Post-kaos *Forsker advarer mod Digital Post – du får […]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *